Om skolen
Københavns Kunstskole er en kunstnerisk forskole placeret i hjertet af København og den pulserende Københavnske kunstscene. Skolen består af en billedkunstlinje, design- og arkitekturlinje, skrivelinje, filmlinje, mode og tekstillinje og den tværfaglige linje CO-Studio, samt forskellige kortere kurser. Københavns Kunstskoles rødder stammer fra Billedskolen på Jagtvej, som var en populær kunstskole i København fra 1971 - 2010. I 2011 ændrede vi navnet til Københavns Kunstskole.
Skrivelinjen blev herefter opstartet, samt design- og arkitekturlinjen og herefter de andre linjer og de forskellige tegnekurser, malekurser, serigrafikurser og linoleumstryk kurser. Det nyeste skud på stammen det tværkunstneriske forløb CO-Studio.
På Københavns Kunstskole lægger vi vægt på et intenst, debat-skabende og ambitiøst program, der altid medregner tid til den individuelle tænkning og praksis. I tæt samarbejde med et fast hold professionelt udøvende kunstnere og undervisere, samt et stort antal gæsteundervisere, udvikles og udfordre den studerendes personlige kunstforståelse og udtryk.
Københavns Kunstskole tilbyder programmer af forskellig længde, alt efter den studerendes behov. Arbejdet på Københavns Kunstskole er baseret på den studerendes individuelle praksis, og på et stærkt socialt miljø i og omkring de individuelle atelierpladser, og fælles undervisningslokaler som skolen huser.
Det er et betydeligt forsæt for det begyndende kunstneriske arbejde - dette værende billedkunstnere, forfattere, filmskabere, arkitekter eller designere - at man er i tæt dialog med andre kunstnere, og derfor vægtes det debatskabende og sammenrystede sociale forum også højt på Københavns Kunstskole.
Københavns Kunstskole favner om et bred vifte af kunstneriske felter, og giver derved også rig mulighed for samarbejder på tværs af de kunstneriske discipliner.