Serigrafi
Serigrafi er en alsidig trykteknik, der tillader en malerisk virkning og en kvalitativ/eksklusiv udtryksform med få virkemidler. Processen er forholdsvis simpel, beslægtet med stencil men med mulighed for langt flere detaljer og holdbarhed. Teknikken bliver som regel brugt til industrielt fremstillet serier af ensartede tryk -hvoraf navnet. Et serigrafi-trykt objekt adskiller sig med længder fra andre typer print i farvemætheden.
Serigrafien bruges også i høj grad som kunstnerisk unika -tryk eller som malerisk greb. Kendte malere som Warhol og Rauschenberg har gjort det til deres varemærke.
Kurset er en introduktion til mediet og du lærer at trykke med mindst to farver, inklusiv alt hvad det indebærer af (mis) pasninger, og overraskende overlap af farver og papir.
Du lærer at fremkalde rammer, at trykke, at håndtere papir og tryksværter, og du får et par gode råd til at opstarte dit hjemme-trykkeri.
Underviser Kasper Lynge Jensen