På Skrivelinjens intensive skrivekursus kan man arbejde målrettet med tekster og på ansøgninger til Forfatterskolen og andre skriveskoler. Har man som mål at søge ind på Forfatterskolen, Filmskolens manuskriptlinje m.m., opfordres man stærkt til at deltage i både efterårs- og forårsmodulerne for at få opbygget et solidt ansøgningsmateriale med både nerve og eftertanke. Det er skolens erfaring, at dette arbejde tager tid og ikke må stresses igennem. Den tætte dialog med skolens undervisere, der alle selv er uddannet ved nationale eller internationale forfatter- og skriveskoler, giver det optimale forsæt for at lave en markant og målrettet ansøgning.
Skrivelinjen er ofte i dialog med billedkunstlinjen på Københavns Kunstskole, hvilket skaber helt nye muligheder for tværfaglig sparring og samarbejder. Det er desuden muligt at kombinere et studie på både skrivelinjen og billedkunstlinjen.
Undervisning og tekstlæsning
Vi har blik for den enkelte elevs skrift og udvikling, og det er altid vores udgangspunkt at skabe et trygt rum omkring tekst og tekstkritik. Der skal være respekt for den sårbarhed, som opstår, når man har tekst med fra egen hånd. Skrivelinjen fungerer ofte som et forberedende forløb til Forfatterskolen og de andre skriveskoler i norden, hvor det er muligt at blive læst med henblik på at skabe et stærkt ansøgningsmateriale.
Men hvad enten man gerne vil være forfatter eller aldrig har skrevet før, drejer et skrivekursus sig om at blive mere bevidst om sin skrift. At læse det, der står i teksten og det, der ikke står. Vi oplever at alle mennesker har noget at fortælle, noget at skrive om, og at alle elever på skrivelinjen efter endt forløb er blevet stærkere tekstlæsere og -forfattere, hvor end eleven befinder sig på sin rejse. Vores hold er kort sagt for alle, som ønsker at blive bedre til at skrive.
Som kursist på skrivelinjens aftenhold er det muligt at have anden skolegang, arbejde ved siden af. Forløbet kan også kombineres med et af skolens andre kurser fx billedkunstlinjen. I øjeblikket foregår fx et særligt samarbejde mellem de to linjer, et såkaldt CO-Studio ved Elsebeth Jørgensen, der opfordrer til møde og sammen-tænkning kunstarterne imellem.
Et forløb på Københavns Kunstskoles skrivelinje er altså en unik mulighed for at blive del af et større hus med kunsten i centrum — at få indblik i andre discipliner, idet billedkunstnere og forfattere bogstavelig talt er naboer. Der foregår altid noget i huset, og der er et stærkt og levende fællesskab omkring især yngre kunstnere, som ønsker at søge ind på de videregående uddannelser.
Hvordan foregår undervisningen på vores skrivekursus?
Vores undervisning på skrivelinjens aftenhold er tilrettelagt som et 1-årigt forløb. Det vil sige, at undervisningen består af to moduler. Man behøver ikke at tage begge moduler, men kan frit vælge det, som virker mest tiltalende. Et samlet studium kan skabe et mere helstøbt forløb med rigelig tid og mulighed for et dybere kendskab til elevens skriftpraksis og individuelle stemme.
Generelt for tekstlæsningerne på skolen er, at underviserne læser med på samme præmis som eleverne, men at vi altid står til rådighed for råd og diskussion af tekstens ve og vel — Hvor er teksten på vej hen? Hvordan kan der arbejdes videre? Hvilke andre litterære værker kunne opsøges til inspiration?
Ved holdopstart snakker vi om, hvordan tekstkritik i almindelighed foregår. Det er meget vigtigt, at alle kan føle sig velkomne, og det er lærernes ansvar, at tekstlæsning og tekst så vidt muligt går i en produktiv retning.
Sådan læser vi tekster og giver feedback
Undervisningen er struktureret omkring det, man inden for creative writing-traditionen kalder “prima vista”-læsning. Prima vista-modellen er tekstlæsning i plenum uden forberedelse, hvilket vil sige, at teksten læses direkte fra bladet. Sådan læser man fx på Forfatterskolen. Undervejs i læsningen er “forfatteren” til teksten som regel stille, da man arbejder ud fra tanken om, at forfatteren ikke altid giver den bedste læsning af sin egen tekst. Det er dog altid i orden at stille opklarende spørgsmål. Denne særlige form kan skabe grobund for mere umiddelbare læsninger og skaber som regel et dynamisk rum med mange forskellige impulser. Alle medlæsere har samme forudsætning for at deltage, da alle (også underviserne) oplever teksten for første gang. Vi læser som regel to og maks. tre elevtekster per gang på hver 5-7 sider.
Der er som sådan ikke nogle regler for, hvordan man giver kritik. Hver læser har sin egen oplevelse af teksten. Det er forskelligt, hvordan den enkelte går til teksten, når man sammen skal tale om, hvad det er for en tekst man sidder med. Et rum skabes af dem, som er der.
Undervejs taler vi også om, hvordan vi taler om teksterne og efterhånden udvikler man et fælles sprog sammen, der forholder sig kritisk og respektfuldt til teksten.