Introduktion samtidskunstnere
De studerende vil blive introduceret til adskillige markante internationale og nationale billedkunstnere, som arbejder med maleri med henblik på, at højne både sprog, og viden omkring maleriets historie og samtid. Disse introduktioner vil understøtte vigtigheden af, at se og studere andre malere, når man selv maler, samt være til inspiration for ens eget arbejde.
Der indledes med gennemgang af en billedkunstners praksis eller teknik, hvorefter den studerende maler ved sit eget tildelte staffeli. Herefter er, der god tid til individuel vejledning, da der maksimalt er ni studerende per hold. Alle studerende står i samme lokale, hvilket giver en god dynamik og indsigt i hinandens processer og vejledninger, som højner den enkelte studerendes proces og holdet som helhed.
Malekurserne er både for øvede og nybegyndere
Malekurserne henvender sig til både nybegyndere, letøvede og mere erfarne studerende, der ønsker at bevæger sig dybere ind i maleriets verden, da undervisningen netop tager udgangspunkt i den enkelte studerendes individuelle arbejde.
Praktisk
Medbring egne materialer, gerne det du plejer at arbejde med.
Lærred, pensler, maling, olie, akryl, gouache, akvarel, tusch, læbestift, kul etc. alle materialer er velkomne - og du kan male på lærred, papir, tændstikæsker eller gamle skjorter, eller træ alt er tilladt. Eneste undtagelse er terpentin, maling der indeholder terpentin, samt andre giftstoffer, det er ikke tilladt at bruge på skolen, men der findes heldigvis andre “sundere” og sjovere alternative malemidler til oliebaseret maling, som vi nok skal præsentere jer for, hvis det skulle have interesse.