Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Kunstnerportrætter

For at se denne Youtube video skal du acceptere marketing cookies

Administrer samtykke

For at se denne Youtube video skal du acceptere marketing cookies

Administrer samtykke

For at se denne Youtube video skal du acceptere marketing cookies

Administrer samtykke

Elevudtalelser​ og kunstnerportrætter

Elev på Billedkunstlinjen 2024/2025

At gå på Københavns Kunstskole modul 2 var en kæmpe gave.

Læreren og gæstelærere, samt de medstuderende udfordrede, inspirerede og skubbede til mig på de helt rigtige tidspunkter.

Forløbet gav mig et trygt, men også ambitiøst rum til at udvikle min egen stemme.

Det hjalp mig ikke bare med at blive optaget på mit drømmestudie, men også med at forstå samtidskunst på en ny måde, både sprogligt og oplevelsesmæssigt.

Jeg oplever at gå derfra med mere selvstændighed og lysten til at fortsætte i den store, og til tider kringlede kunstverden.

Freja Roya

Elev på Mode- og tekstillinjen 2025

“Jeg har været virkelig glad for at gå på Mode- og tekstillinjen på Københavns Kunstskole. Jeg startede på skolen uden nogen erfaring, men med hjælp fra de enormt dygtige og engagerede undervisere, Anne og Marie, samt det fantastiske hold af gæsteundervisere og gamle elever, har jeg lært mere end jeg havde turde drømme om. Jeg glæder mig nu til at starte på min drømmeuddannelse på Det Kongelige Akademi efter sommer, hvilket jeg skylder en stor tak til Københavns Kunstskole for."

​Marie Skou Olsen

Elev på Billedkunstlinjen 2024/2025

“Man får nogle uundværlige værktøjer og rutiner til sin kunstpraksis og et bredt og spændende indblik i kunstverdenen, og hvad det vil sige at være billedkunstner.

Elev på billedkunstlinjen."

Mia Vejby,  design- og arkitekturlinjen 2023-2024

Jeg havde aldrig turdet drømme om, at så mange skoler ville være interesseret i mit arbejde. Fra starten af mit forløb sagde underviseren til mig: "Du kommer til at kunne vælge!" "Valget vil blive dit, ikke skolernes.” - og hun havde ret. Valget står nu mellem flere skoler, og jeg har opnået enormt store milepæle og nye kompetencer takket være hende.

Nina Nienstædt,  Design- og arkitekturlinjen 2021/22

Jeg gik der i begge moduler (1+2), og var tilmeldt arkitektur-delen. For mig har det været et år med intens læring, øvelse og udvikling, men også med plads til sparring, tvivl og trætte dage. 


Det har personligt været enormt givende for mig, for jeg har ikke altid troet på, at jeg var "kunstnerisk" nok til at komme ind på arkitektskolen. Som elev på Kunstskolens Arkitekturlinje har jeg dog lært, at jo, det hjælper at have sans for æstetikken, men det er også vigtigt at kende årsagerne til, at visse greb i arkitekturen fungerer - for der er som regel en årsag til det. Dét lærer vi I undervisningen, og det er SÅ vigtigt. Så hvis man er en elev der både kan lide at tegne, bygge og være kreativ, men samtidig ønsker at forstå hvad og hvorfor det man laver virker eller ikke gør, og hvis man synes det er fedt at få konkret feedback og kompetent vejledning, er arkitekturlinjen på Københavns Kunstskole det rette valg.

Det skal måske også lige nævnes, at jeg aldrig har søgt arkitektstudiet før, søgte 3 skoler i år (aarhus, KBH og Lund) og kom ind med topscore både i Aarhus og i Lund. Nu starter jeg så i Aarhus til september. Det er en bedrift jeg er uendeligt stolt af, men som jeg også ved skyldes den kyndige undervisning, opfordring til at øve sig, tilbagevendende feedback og råd til videre arbejde og udvikling.

Så jeg vil bare sige jer tusind tak for at have givet mig så godt et år og så god en undervisning. Jeg er virkelig stolt og glad over alt det jeg har lært, og vil varmt anbefale linjen til andre der søger forberedende undervisning til at komme ind på Danmarks, Sveriges og Norges arkitektskoler fremover!

​Anne, Skrivelinjen 2021

Før jeg startede på skolen, havde jeg kun skrevet lidt poesi og jeg havde aldrig læst mine tekster op for andre. Derfor var det en glædelig oplevelse at erfare, hvor trygt og professionelt et rum, der er på skrivelinjen. Mine tekster er blevet læst med høj faglighed, seriøsitet og skarpe øjne. Det har været en fornøjelse at have Glenn, Peder og Emeli som undervisere. Den konstruktive kritik jeg har fået fra dem, har været altafgørende for min udvikling. Nu skriver jeg prosa, som kun har styrket mit skriftlige udtryk. Dette forløb har løftet mig og givet mig mod til, at fortsætte det hårde arbejde. Jeg er utrolig glad for at jeg valgte Københavns Kunstskole, for udover at jeg har lært en masse nyt, er det også et dejligt fællesskab, at være en del af.

Peter Højlund Andersen, billedkunstlinjen 2019

Uden Københavns Kunstskoles åbenhed og vilje til at udfordre og give kritik og kærlighed til kunsten, var min billedkunstdrøm aldrig blevet til noget. Tak for det.

Studerende på filmlinjen 2021

Kurset har åbnet mig op for, hvor mange vinkler og facetter, der er til film. Jeg har lært, at den gode historie nogle gange kan være utrolig simpel. Jeg har lært, hvad jeg synes er smukt - både rent teknisk og handlingsmæssigt. Jeg er blevet klar over, at jeg ikke bare kan sætte mig ned og skrive en hel film, men at inspiration nogle gange handler om brudstykker, der senere hen kan blive sat sammen.

Eva Obelitz Rode ​Skrivelinjen 2013

​Det fællesskab, der var om teksterne og læsningen af dem på Københavns Kunstskole, har været af helt afgørende betydning for min udvikling. På skrivelinjen lærte jeg at læse - egne og andres tekster – med kritiske briller, lytte til kritikken, tage den ind og skrive tekster om igen og igen. Det har været så enormt givende at kunne dele den interesse for at skrive og for at læse litteratur, især fordi det på skrivelinjen blev gjort i et rum, der var åbent, dialogisk, inspirerende og uhøjtideligt.

Når jeg ser på de første tekster, jeg havde med til læsning i 2013 og sammenligner dem med det, jeg arbejder på nu, så er der en kæmpe forskel, og det er så absolut takket være Kunstskolen, at jeg har kunnet bevæge mig så langt og udvikle mit sprog og min stil – og at jeg nu har kunnet blive optaget på Biskops Arnö.

Jeg kan på det kraftigste anbefale alle, der vil arbejde med egne og andres tekster at gå på skrivelinjen på Københavns Kunstskole – undervisningen er eminent, underviserne engagerede og fællesskabet er virkelig guld værd.​

Elev på Mode- og tekstillinjen 2024/2025

"Jeg kan på det kraftigste anbefale alle at starte på Mode- og tekstillinjen. Du bliver mødt af nogle utrolig ambitiøse og inspirerende undervisere. Som sætter høje krav til dig som elev. Jeg føler mig utrolig klædt på til, nu at starte på en af designskolerne."

Elev på skrivelinjens efterårs – og forårshold 2024/2025

“Det tekstrum der bliver faciliteret på københavns kunstskole’s skrivelinje, er blevet en dyrebar og betydningsfuld del af min hverdag. Det giver mig et rum jeg kan gå til og fra og fordybe mig i, det giver mig et rum der giver mening, og et rum jeg forstår at være i. Dem kan man godt lede lidt længe efter, og jeg er dybt taknemmelig for, at være tumlet ind i et her. Jeg tilmeldte mig for at prøve nogle ting af, flyve lidt højt, og endte med at finde et sted der trak mig ned på jorden og åbnede en masse for mig og min hverdag. Jeg er begyndt at forstå nogle ret vigtige ting omkring det at være et udtrykkende menneske, og hvordan man kan få hånd om formidlingen af det. Sikke et rum, sikke en gave."

Johanne

William Bo Roskær, design og arkitekturlinjen 2021-2022

At tilmelde mig begge de to moduler er den bedste beslutning jeg har truffet. Den undervisning jeg har modtaget, har sikret mig en plads på henholdsvis Umeå designskole og Københavns kunstakademi. Til fremtidige studerende der drømmer om at studere design eller arkitektur kan jeg varmt anbefale at deltage i begge moduler på Københavns kunstskole. Tak for det mest lærerige og inspirerende skole år.

Nanna Gabriella Thor-Rasmussen, billedkunstlinjen 2019

At gå på Københavns Kunstskole har været en kæmpe fornøjelse. Det har givet mig en større tro på mig selv, jeg har udviklet mig meget og ikke mindst fået en masse nye venner og et fedt kunstnerisk netværk.

Catrine Brink - Billedkunstlinjen 2019

Københavns Kunstskole har givet mig et nyt perspektiv og ståsted, og ikke mindst en forståelse for den sammenhæng jeg selv indgår i rent kunstnerisk. Mit eget personlige kunstsyn og kunstudtryk blev markant udviklet under forløbet. Dette på baggrund af både fælles gennemgange og diskussioner om kunst og ved de individuelle samtaler man får med med underviserne i sit eget atelier.

Tiden på skolen har helt klart givet mig et skub i min udvikling som kunstner. Det vigtigste for mig var, at jeg lærte at se på mit eget arbejde med en vis form for distance.

Jeg kan se at jeg nu udvikler mig i spændende retninger, som jeg ikke havde forestillet mig, før jeg startede på skolen.

Jeg vil anbefale Københavns Kunstskole til dem som ønsker at udvikle sig indenfor kunst eller søger et skub i den rigtige retning.

Wenjie Zhou, Billedkunstlinjen 2018

I seriously recommend anybody who is serious with his/her artistic practice to join the dayclasses at Københavns Kunstskole.

You receive valuable feedback on your work through advice on academy application and your own studio space for practice, of which all is super experience and valuable for your further development in your artistic practice.

Ida Raselli ​Kunstlinjen 2016

Jeg har været mere end glad for at gå på Københavns Kunstskole. Jeg oplevede at jeg rykkede mig utroligt hurtigt på mine fire måneder hos jer. Skolen tilbyder en sjælden grad af tid og opmærksomhed til hver enkelt studerende, som har været uvurderligt for mig og mit arbejde. Jeg er meget taknemmelig for fællesskabet med mine medstuderende, for Camilla og Manja på kontoret som gør det rart at være på skolen, og frem for alt for mine undervisere, som på hver deres måde, at have stillet mig spørgsmål jeg ikke kunne svare på, skubbet mig fremad og rundt, provokeret mig når jeg skulle provokeres og motiveret mig når jeg skulle motiveres. Det har været et helt særligt privilegium at blive givet så intens og engageret opmærksomhed fra et forskelligartet og kompetent hold undervisere.

Jeg håber det går rigtig godt på skolen.

Jeg starter på akademiet på mandag og glæder mig meget og sender jer en kærlig tanke for alt den hjælp I har givet mig for at nå dertil.

Ida Raselli, Det Kgl. Danske Kunstakademi, Kbh.

Matthias Bach ​Billedunstlinjen 2015/2016

Tak for et fedt forår med mange nye venner, udfordringer og muligheder! Jeg gik på billedkunstlinjen. Med hjælp fra mine awesome lærere gik jeg succesfuldt videre til sidste del af designskolensoptagelsen på game and production design. Venter nu spændt på svar om jeg kommer ind! ..Jeg kan uden tvivl sige at jeg ikke ville have søgt ind hvis det ikke havde været for mine lærere der guidede mig videre i processen og gav mig den konstruktive og velbaserede kritik jeg havde brug for. Mest glad var jeg for at der var rammer og mulighed for at arbejde frit med sine egne projekter uden for meget top styring når man havde brug for det. :-)

PS - går du med tanker om at prøve at fremvise på en fernisering får du rig mulighed for det her.. det er så fed en oplevelse!

Matthias Bach, Designskolen, Kbh.

Københavns Kunstskole  |  Nørre Søgade 43, 1370 København K  |  Telefon: 3583 6082  |  E-mail: info@koebenhavnskunstskole.dk   |  CVR: 16121347