Filmmanuskriptlinjen - Ofte stillede spørgsmål​

​Tilbyder kurset kamera/udstyr til fri afbenyttelse? Eller arbejdes der hovedsageligt med det mere teoretiske såsom filmdramaturgi og fortællerteknikker?

​Filmlinjen er et dyk ned i det personlige visuelle sprog hos den enkelte elev. Kunstskolen har ikke kameraudstyr, så eleverne arbejder med det udstyr de selv har. Det kan være alt lige fra gode filmkameraer til en mobiltelefon.

På kurset kommer du til at møde forskellige teorier ang. fortællemetode. Men primært er det et praktisk forløb. dvs. at eleven gennem forskellige øvelser, skriveøvelser, filmiske opgaver etc. lærer sin egen fortællestil at kende. Det er kreativt, og legende og vi opfordrer den enkelt elev til at være modig og kigge på sit egen personlige stof. Vi kan ikke skabe fortællinger uden at være personlige.

I forløbet kommer forskellige praktiserende filmskabere såsom fotografer og instruktører også på besøg og deler deres personlige metoder.

Skal jeg have erfaring med kamerateknik etc. for at gå på linjen?

Filmlinjen er for alle uanset teknisk erfaring. Vi arbejder medskitser og øvelser både på skrift og på film, og det er ikke nødvendigt at have erfaring med at filme eller adgang til et specifikt kamera.

Det er dog nødvendigt at have adgang til et filmende medie min. en iphoneeller ipad/tablet der kan filmes med.

Vi arbejder med øvelser, noter og skitser for at udvikle den enkelteelev filmsprog og udtryk, og producerer derfor ikke større produktioner eller lign. i løbet af kurset.

Kontakt

Københavns Kunstskole

Nørre Søgade 43

1370 København K

35 83 60 82

koebenhavnskunstskole@gmail.com

CVR: 16121347

Følg os

Facebook

Instagram