Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Skrivelinjen

Københavns Kunstskole lægger hus til en skrivelinje, der tilbyder intense skrivekurser i både aften- og dagtimerne. Skrivelinjen er for de der ønsker at udvikle deres skriveevner og arbejde seriøst med det at skrive. På skrivelinjen arbejdes der fokuseret og seriøst med at stimulere det individuelle forfattertalent og udvikle nye forståelsesevner gennem læsning af egne og andres tekster og ikke mindst læsning af litteratur fra både ind- og udland.​

Holdene undervises af udgivne forfattere suppleret af forskellige gæsteforfattere fra hele landet, der fortæller om deres praksis og giver eleverne mulighed for at indgå i en fri og direkte samtale med forfatterne. 

Forårsforløb

12/01 - 29/04

​Mandag + onsdag: kl. 17.00 - 20.00

Ferielukket uge: 7 og uge 14​

​Pris​: 12.800,-

Sommerforløb

03/06 - 24/06

​Mandag + onsdag kl. 17.00 - 20.00

​Pris​: 4.100,-​

Efterårsforløb

07/10 - 09/12

​Mandag + onsdag kl. 17.00 - 20.00

Ferielukket uge 7 og uge 14​​

​Pris​: 12.800,-

Daghold

29/10 - 17/11

​7 Tirsdag kl. 9.30 - 12.30

​Pris​: 3200,-

Intensivt skrivekursus og forberedelse til forfatterskolen

​På Skrivelinjen kan man arbejde målrettet med tekster og på ansøgninger til Forfatterskolen og andre skriveskoler.​ Har man som mål, at søge ind på Forfatterskolen, Filmskolens manuskriptlinje m.m., opfordres man stærkt til at deltage i både efterårs- og forårsmodulerne for at få opbygget et solidt ansøgningsmateriale. Det er skolens erfaring, at dette arbejde tager tid og ikke må stresses igennem.

Hvad forventes af dig?

En del af studiet på Skrivelinjen er selvstudie, så du skal være indstillet på at yde en selvstændig indsats. Udbyttet er derfor forskelligt for de studerende, da det er afhængigt af, hvor mange kræfter man formår at lægge i arbejdet.

Det er vigtigt at eleverne i fuldt omfang deltager i undervisningen. Kurserne er af forskellig varighed. Man kan tilmelde sig et enkelt eller flere forløb samlet.

Hvordan foregår undervisningen på vores skrivekursus?

Vores undervisning på skrivelinjens aftenhold er tilrettelagt som et 1-årigt forløb. Det vil sige, at undervisningen består af to moduler. Man behøver ikke at tage begge moduler, men kan frit vælge det, som virker mest tiltalende. Et samlet studium kan skabe et mere helstøbt forløb med rigelig tid, og mulighed for et dybere kendskab til elevens skriftpraksis og individuelle stemme.

Generelt for tekstlæsningerne på skolen er, at underviserne læser med på samme præmis som eleverne, men at vi altid står til rådighed for råd og diskussion af tekstens ve og vel — Hvor er teksten på vej hen? Hvordan kan der arbejdes videre? Hvilke andre litterære værker kunne opsøges til inspiration?

Ved holdopstart snakker vi om, hvordan tekstkritik i almindelighed foregår. Det er meget vigtigt, at alle kan føle sig velkomne, og det er lærernes ansvar, at tekstlæsning og tekst så vidt muligt går i en produktiv retning.

​Undervisning og tekstlæsning​

Vi har blik for den enkelte elevs skrift og udvikling, og det er altid vores udgangspunkt at skabe et trygt rum omkring tekst og tekstkritik. Der skal være respekt for den sårbarhed, som opstår, når man har tekst med fra egen hånd. Skrivelinjen fungerer ofte som et forberedende forløb til Forfatterskolen og de andre skriveskoler i norden, hvor det er muligt at blive læst med henblik på ens ansøgningsmateriale til en forfatterskole.

Hvad enten man gerne vil være forfatter eller aldrig har skrevet før, drejer et skrivekursus sig om, at blive mere bevidst om sin skrift. At læse det, der står i teksten og det, der ikke står. Vi oplever at alle mennesker har noget at fortælle, noget at skrive om, og at alle elever på skrivelinjen efter endt forløb er blevet stærkere tekstlæsere og -forfattere, hvor end eleven befinder sig på sin rejse. Vores hold er kort sagt for alle, som ønsker at blive bedre til at skrive.

Et forløb på Københavns Kunstskoles skrivelinje er altså en unik mulighed for at blive del af et større hus med kunsten i centrum — at få indblik i andre discipliner, idet billedkunstnere og forfattere bogstavelig talt er naboer. Der foregår altid noget i huset, og der er et stærkt og levende fællesskab omkring især yngre kunstnere, som ønsker at søge ind på de videregående uddannelser.

​Sådan læser vi tekster og giver feedback

Undervisningen er struktureret omkring det, man inden for creative writing-traditionen kalder “prima vista”-læsning. Prima vista-modellen er tekstlæsning i plenum uden forberedelse, hvilket vil sige, at teksten læses direkte fra bladet. Sådan læser man fx på Forfatterskolen. Undervejs i læsningen er “forfatteren” til teksten, som regel stille, da man arbejder ud fra tanken om, at forfatteren ikke altid giver den bedste læsning af sin egen tekst. Det er dog altid i orden at stille opklarende spørgsmål. Denne særlige form kan skabe grobund for mere umiddelbare læsninger og skaber som regel et dynamisk rum med mange forskellige impulser. Alle medlæsere har samme forudsætning for at deltage, da alle (også underviserne) oplever teksten for første gang. Vi læser som regel to og maks. tre elevtekster per gang på hver 5-7 sider.

​​​

Der er som sådan ikke nogle regler for, hvordan man giver kritik. Hver læser har sin egen oplevelse af teksten. Det er forskelligt, hvordan den enkelte går til teksten, når man sammen skal tale om, hvad det er for en tekst man sidder med. Et rum skabes af dem, som er der. Undervejs taler vi også om, hvordan vi taler om teksterne og efterhånden udvikler man et fælles sprog sammen, der forholder sig kritisk og respektfuldt til teksten.

Skrivelinjen Alumni

Kurset henvender sig til øvede skrivende, der tidligere har gået på et af Skrivelinjens forløb, eller har modtaget skriveundervisning tidligere, og som evt. arbejder målrettet imod et optag på en af forfatterskolerne i Norden eller på en bogudgivelse.

Undervisningen består af en kombination af tekstkritik, præsentation af egen praksis og læreroplæg. Undervisningen er struktureret omkring det, man inden for creative writing-traditionen kalder “prima vista”-læsning. Prima vista-modellen er tekstlæsning i plenum uden forberedelse, hvilket vil sige, at teksten læses direkte fra bladet. Sådan læser man fx også på Forfatterskolen.

Holdet er tiltænkt folk der allerede har en skrivepraksis, det er derfor vigtigt at du har erfaring med at arbejde selvstændigt, særligt da der er længere pause imellem hver undervisningsgang, og en del af studiet på Skrivelinjen er selvstudie.​ Det forventes også at vi holder oplæg indbyrdes for hinanden om egen skrivepraksis, og deler erfaringer om det at skrive.


​Diplom

Du vil modtage et diplom efter endt forløb.

Tilmelding

Ønsker du at tilmelde dig holdet, skal du sende 2-3 sider tekst efter du har udfyldt og sendt tilmeldingsblanketten. Det kan være alt fra prosa, poesi, dramatik til et uddrag af en længere tekst eller flere små korte enkeltstående tekster.​ Ansøgningsmaterialet vil blive vurderet af skolens lærer på forhånd med henblik på en holdsammensætning á max 8 elever.

Dagholdet

Er et separat forløb. Der vil ikke være afgangsoplæsning tilknyttet disse kurser. Undervisningen på dagholdet er også struktureret omkring det, man inden for creative writing-traditionen kalder “prima vista”-læsning. Prima vista-modellen er tekstlæsning i plenum uden forberedelse, hvilket vil sige, at teksten læses direkte fra bladet. Sådan læser man fx på Forfatterskolen.

Vi får tit besøg udefra

Vi får tit gæster på besøg til vores undervisning, foredrag og oplæsninger, se hvem vi før har haft fornøjelsen af her

Københavns Kunstskole | Nørre Søgade 43, 1370 København K | Telefon: 3068 6082 | E-mail: info@koebenhavnskunstskole.dk | CVR: 16121347​