Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Velkommen​

Sommerkurser

På denne side finder du skolens forskellige sommerkurser, herunder tegnekurser, malekurser, skrivekurser, sytekniske kurser og linoleumstrykkurser mm. Alle er meget velkomne på vores sommerkurser både begyndere,  øvede og mere erfarne, da undervisningen altid er baseret på individuel vejledning og samtaler og tilpasses den enkelte elev.

​​

Du kommer til at arbejde i lyse, rolige lokaler, centralt beliggende i København tæt på Nørreport station, torvehallerne, søerne og parkområder, gallerier, museer og udstillingssteder.

Hvis du har spørgsmål til vores sommerkurser, så er du velkommen til at ringe til skolens sekretær og få en uddybende samtale. 

På malekurserne arbejder vi kun med vandbaseret maling, alle formere for terpentin og opløsningsmidler, må ikke bruges på skolen. Du har staffeli, bord, stol og tegneplader til rådighed, alle øvrige materialer medbringer du selv. Der er også god plads også til store formater, hvis du ønsker det.

01. Skrivekurser

​​Skrivelinjens sommerhold

​3. juni - 24. juni 2026

Underviser​: Nynne Roberta Pedersen suppleret af forskellige gæster undervejs

Mandag + onsdag kl. 17.00 - 20.00

7 undervisningsgange.

Pris​

4800,-

Skrivelinjens sommerhold er for alle uanset om man har skrevet længe eller aldrig har skrevet før. Vores skrivekursus handler om, at blive mere bevidst om sin skrift. At læse det, der står i teksten og det, der ikke står. Vi oplever at alle mennesker har noget at fortælle, noget at skrive om, og at alle elever på skrivelinjen efter endt forløb er blevet stærkere tekstlæsere og -forfattere, hvor end eleven befinder sig på sin rejse. Vores hold er kort sagt for alle, som ønsker at blive bedre til at skrive.

02. ​Malekurser

​Malekursus

Uge 27 - v. Katrine Bobek

​29. - 3. juli 2026

kl. 10.00 - 16.00

Pris​

3900,-​

​På dette kursus kommer vi til at lærer om teknikker med akrylmaling og malegrunde. Hvordan kan vi bruge akrylmaling og få den til at opføre sig forskelligt med vand og pensel. Vi vil fokusere på prik teknik, som kan gøre motivet mere grafisk og fladt. Vi vil teste forskellige malegrunde og se hvordan akrylmaling opfører sig. Vi kommer til at arbejde med komposition, billede dannelse, farver og komplementær farverne. Vi vil også se på hvordan man kan arbejde med komposition ved hjælp af sort hvid maleri.

Vi skal tale om det figurative maleri og dets iboende fortællinger. Derudover skal vi forsøge at lave en komposition ud fra et narrativ og danne et billede med udgangspunkt i en indre fortælling. Farveholdninger og blanding ud fra komplementærfarverne kan være en rigtig god måde, at tænke på når man laver et billede. Vi kommer til at snakke om hvordan man kan sammensætte farver og blandings forhold.

Vi skal på én dag lave et billede, som indeholder en af de forskellige teknikker, der er blevet introduceret under forløbet. Dvs. blanding med vand og akryl (lasering) og akryl og prik teknik med udgangspunkt i motiverne: En drøm, en abstrakt virkelighed eller et landskab. Vi skal tale om indre landskaber, og hvor vi finder vores inspiration. Fx fra film, naturoplevelser, erindringer, drømme eller litteratur.

Der vil være oplæg og introduktion til 6 kvindelige malere, og som afslutning taler vi på rundgang om de værker, der er blevet skabt i løbet af de 5 dage.

​​Malekursus

Uge 29 v. Pia Fonnesbech

​13. - 17  juli 2026

Kl. 10.00 - 16.00

Pris​

3900,-​

På Pias malekurser handler det om, at hjælpe dig med at finde frem til, og blive bevidst om dit unikke billedsprog.

​Pias store erfaring som billedkunstner og underviser gør, at hun hurtigt spotter de ting du ikke selv ser, og du kommer til at opdage nye sider af dit maleri. Du får nye teknikker, inspiration og synsvinkler på din kunst, efterhånden som kurset skrider frem.

Du er velkommen til at arbejde med egne projekter. Du har måske brug for inspiration til at færdiggøre et maleri som driller, eller brug for at blive hjulpet i gang med en ide, du ikke rigtigt kan få skubbet i gang.

Malekursus

Uge 30 v. Pia Fonnesbech

​20. - 24. juli 2026 

Kl. 10.00 - 16.00

Pris​

3900,-​

På Pia Fonnesbechs sommerworkshop uge 2, kommer du til at arbejde med mennesket, som figur i maleriet og i kunsten. Du kan arbejde med hele mennesket, kroppen, portrættet, abstraktionen, eller hvad du finder mest interessant. Som oplæg kan du bruge fotos, eller du kan arbejde med parafraser af andre kunstværker – mulighederne er mange, og Pia vil i ugens løb komme med oplæg og inspiration til hvordan du finder de ideer, metoder og motivkredse der passer til dit billedsprog.

Pias sommerworkshop handler om at finde frem til hvilken slags maler du er, og hjælpe dig med at finde frem til, og blive bevidst om, dit unikke billedsprog. Du får nye teknikker, inspiration og synsvinkler på din kunst, efterhånden som kurset skrider frem.

Når du fokuserer på mennesket som figur i kunsten, får du mulighed for at træne dit øje, og dine tegnefærdigheder på en måde, som gør dig i stand til, at arbejde med alle slags motiver. Uanset om du har en særlig interesse for, at arbejde med hele figuren eller portrættet, får du stort udbytte af træningen. Du er velkommen til også at arbejde med andre projekter hvis du foretrækker det.

03. ​Syteknisk kursus

Sy dit eget tøj

Sommerkursus uge 31

27. - 31. juli 2026​

Underviser​: Mia Lisa Spon

Pris​

3600,- 

Har du lyst til at lære at sy dit eget tøj – eller blive endnu bedre til det?

På dette ugekursus arbejder vi med at skabe et stykke tøj fra bunden – fra idé og konstruktion til færdigt resultat.

Kurset er for alle, uanset erfaring.
Du kan være helt nybegynder eller øvet – du bliver mødt dér, hvor du er, og arbejder i dit eget tempo med individuel vejledning undervejs.

I løbet af ugen får du mulighed for at:
– lære grundlæggende konstruktion og tilretning af ét stykke tøj efter eget valg
– arbejde med mønster og pasform
– udvikle dine sytekniske færdigheder
– skabe et personligt stykke tøj, du selv har designet og syet

Fokus er på processen, håndværket og glæden ved at skabe noget selv.

Vi stiller faciliteter, værktøj og maskiner til rådighed
Du medbringer selv materialer (ikke nødvendigt første dag)

​​

Der er mulighed for at spise frokost sammen udenfor

Giv dig selv en uge med fordybelse, kreativitet og nye færdigheder – og gå hjem med noget, du selv har skabt.​​

​Kreative DIY projekt

Sommerkursus uge 33

10. - 14. august 2026​​​

Underviser​: Mia Lisa Spon & Astrid Alken

Pris​

3900,-

Er du klar på en uge fyldt med kreativitet, sjove udfordringer og fede projekter?

Kom med på vores sommerkursus, hvor vi eksperimenterer, kreerer og skaber med hænderne.

Du får mulighed for at:
– arbejde med tekstiler, formgivning og syning

– eksperimentere med planteindfarvning, tryk og solprint.
– skabe, forme, reparere og eksperimentere med dine egne idéer
– lære nye teknikker (helt uden at det bliver kedeligt!)
– være en del af et kreativt fællesskab, hvor der er plads til at være sig selv

Det handler ikke om at være “god” – det handler om at prøve, lege og have det sjovt.

Vi har alt klar til dig: materialer, maskiner, værktøj og masser af plads til at udfolde dig.
Vi spiser frokost sammen på vores udeområde (hvis vejret er godt!)
Første dag afslutter vi af med fællesspisning kl 16-18 for dem der har lyst.

Amager strand ligger lige rundt om hjørnet, så der er rig mulighed for en dukkert og en is som afslutning på dagene.

Tag en ven med – eller kom alene og mød nye mennesker.

Det bliver en uge du ikke vil gå glip af!

04. ​Tegnekurser

Tegnekursus frihånd uge 34

​​Uge 34: 17. - 21. august 2026, kl. 9.30 - 14.30

Underviser​: Kasper Binzer

Pris​

3700,- 

​I denne uge koncentrerer vi os om frihåndstegning, og selvom alle har hver deres streg, forholder vi os teknisk, modsat kunstnerisk og frit, til det at tegne. Du vil få en basisviden om teknikker og medier, og vi viser hvornår, hvordan og hvorfor, man kan bruge dem. Du vil lære at analysere og se objekter, proportioner, strukturer, stofligheder, lys og skygge, forkortninger, vinkler og vil arbejder med teknikken i at gengive førnævnte. Vi vil desuden tegne croquis en af dagene, hvor du lærer om menneskets proportionering. 

​​

Vi kommer til at arbejde med iagttagelsestegning, blindtegning, stilleben versus bevægelsestegning samt lave studier af mestertegninger. Under hele kurset vil underviseren introducere forskellige medier f.eks. blyant, blæk, kul, farvekridt, med mere. Hvis vejret er til det, foregår nogle af kursusdagene udenfor, hvor vi eksempelvis vil tegne mennesker, skulpturer og landskab/natur.

Københavns Kunstskole | Nørre Søgade 43, 1370 København K | Telefon: 3068 6082 | E-mail: info@koebenhavnskunstskole.dk | CVR: 16121347​