​Tegneserielinjen

På Tegneserielinjen arbejder vi med at eleven skal udvikle sine kompetencer gennem egenproduktion. Undervisningen er tilrettelagt således at eleven kan bruge forløbet og det færdige produkt med henblik på ansøgning til videregående uddannelse,eller bruge det i deres eget videre arbejde med tegneserier.

Tegneserie kursets indhold

Kursets grundprincip er at eleven skal udvikle sine kompetencer gennem egenproduktion. Undervisningen vil være bygget op omkring det arbejde eleven løbende producerer. Jo mere elevenerne producerer, jo mere vil der være at tale om i undervisningen.

Under en fælles overskrift vil undervisere og elever arbejde hen imod det resultat, at hver enkelt elev hen imod kursets afslutning, har et helt eller delvist færdigt værk - en tegneserie. Uanset projektets størrelse, er det en vigtig del af processen at afslutte og nå det mål man har sat sig. Af samme grund vil en af de første dele af undervisningen bestå i at planlægge sit arbejde grundigt, og få nedskrevet klare mål og tidsrammer for den kreative proces. Værkes omfang afhænger i sidste ende af den enkelte elev. Derfor er der ikke sat hverken nedre eller øvre grænse for tegneseriens længde, så længe det bliver en overskuelig proces, som man kan nå at få afsluttet.

Tegneserieforløbet og dens undervisere vil sørge for et tegneserie pensum/læseliste der spænder bredt og er af høj kvalitet. Dette vil skabe mulighed for, at alle elever starter kurset med en grundlæggende og fælles forståelse af tegneserien som medie.

Herfra, på baggrund af grundig planlægning, gennemgang af tegneseriens opbygning og struktur og den inspirerende læseliste, vil vi kaste os ud i at skabe tegneserier – den sjoveste og mest tidskrævende disciplin af alle.

Ansøgning til uddannelser

Undervisningen er tilrettelagt således at eleven kan bruge forløbet og det færdige produkt med henblik på ansøgning til videregående uddannelse, eller bruge det i deres eget videre arbejde med tegneserier.

Gæstelærer

Undervejs på Tegneserieforløbet vil vi få besøg af forskellige gæstelærere der på deres forskellige måder er tilknyttet branchen. Andre tegneserieskabere, forlæggere og tekstkyndige vil komme og se/læse med på vores projekter og fortælle om deres egen erfaring og processer.

  • ​Adam O (tegneserieskaber og illustrator)
  • ​Mette Zingenberg (forfatter og underviser)
  • ​Søren V.
  • ​Paw Matthisen (forlægger Forlaget Fahrenheit)

Afgangsprojekt

Det kan være et mål for eleverne at samle deres tegneserier i en antologi og udgive den enten ved et forlag eller på egen hånd.

Faste underviser

Ida Marlene Hartmann Rasmussen, der er tilknyttet som fast underviser på tegneserieforløbet, er uddannet cand.mag i Moderne Kultur og Kulturformidling, og har lavet tegneserier og tegnet hele sit liv. De sidste par år dog mere seriøst, hvor hun har deltaget i diverse tegneseriefestivaller, undervisningsforløb, zine-udgivelser og antologier/magasiner.

Ida Felicia Noack, (PÅ BARSEL P.T.) der er tilknyttet som fast underviser på tegneserieforløbet, har en baggrund som Productiondesigner/scenograf fra Designskolen og livslang tegneserie entusiast.

Efter sin uddannelse har hun arbejdet med illustration, undervisning og ikke mindst tegneserier. Hun er udgivet ved forlaget Fahrenheit med tegneserien ’Rævhul’ og udkommer igen til efteråret med tegneserien ’Klip’​​

Moduler​

Tegneserielinjen modul 1

​9. januar 2018 - 3. april 2018​

Pris​

4.950,-

Fast underviser​

Ida Felicia Noack

Gæstelærer​

​Undervisning

11 tirsdage, kl. 17.00 - 20.30

2 lørdage, kl. 10.00 - 15.00​

(Lukket uge 7 og uge 14)​

Tegneserielinjen modul 2

11. september - 27. november 2018

Pris​

4.950,-

Fast underviser​

Ida Felicia Noack

Gæstelærer​

​Undervisning

9 tirsdage kl. 17.00 - 20.30

2 lørdage kl. 10.00 - 15.00​

(Lukket uge 42)

Kontakt

Københavns Kunstskole

Nørre Søgade 43

1370 København K

35 83 60 82

koebenhavnskunstskole@gmail.com

CVR: 16121347

Følg os

Facebook

Instagram