Papercutting workshop

Papir er ofte et alt for undervurderet materiale. Umiddelbart tænker vi ikke på papir som et materiale der er værdifuldt, men som noget simpelt, et ting vi blot bruger til at tegne eller skrive på. Igennem tiden, særligt i de Asiatiske lande anses papirklip som en kunstform. Et håndværk og en teknik der kræver en utrolig præcision og en masse tålmod.

Papiret er simpelt men det kan rigtig meget. Det kan være 2 dimensionelt, det kan klippes eller skæres i så der opstår forskellige visuelle og grafiske udtryk. Det kan bruges 3 dimensionelt, i flere lag og forskellige farver eller kombineret med andre materialer. Det kan blive til kæmpe installationer,

som en del af et show, en udstilling eller som interiør en butik. Det kan blive til et grafisk, taktilt artwork. Det kan være abstrakt, det kan være leg med grafiske bogstaver og ord.

​At arbejde med papir er som at arbejde med billeder. Men vi bruger kniven som pen. Og vi må helst ikke lave fejl. Noget så simpelt som papir, kan transformeres til så meget andet hvis vi tænker ud af boxen.

Som indledning til workshoppen, vil i få en præsentation og gennemgang af teknik. Jeg vil også vise jer hvordan forskellige papirkunstnere bruger papiret som udtryksform, i billeder og objekter, som inspiration til jeres eget værk.

På Workshoppen kan i enten arbejde abstrakt, eller i kan arbejde med nogen af mine medbragte templates. I kan også arbejde med portrætter, hvis i har et foto og en kopimaskine eller en computer med programmet Illustrator til rådighed. Vi kan arbejde med grafiske artworks eller hængende objekter, eller noget helt andet.

Jeg tager primært hvidt A3 papir og en hel del læderrester med som i kan bruge frit.

​Papercutting workshop

3 dages workshop

​​​

Kursusforløb

16. - 18. oktober 2017

Pris​

1.450,-

Underviser​

Vicki Zoé designer og papirkunstner, uddannet ved Danmarks Designskole.

​Undervisning

Mandag - onsdag 16.00 - 20.00

Kontakt

Københavns Kunstskole

Nørre Søgade 43

1370 København K

35 83 60 82

koebenhavnskunstskole@gmail.com

CVR: 16121347

Følg os

Facebook

Instagram