MALERkursus aften​ og weekend

INTENSIVT MALERKURSUS HVOR VI SER PÅ FORM, INDHOLD OG TEKNIKKER

Københavns Kunstskoles Malerkursus er en unik mulighed for at gå i dybden med maleriet og udforske dets endeløse muligheder gennem et seriøst, fokuseret og ambitiøst undervisningsforløb. Malerkurset udforsker både form og indhold og udfolder alskens teknikker indenfor farve og komposition, sideløbende med en personlig vejledning dedikeret til den studerendes individuelle stil, udfordringer og ambition. De forskellige faser som maleren gennemgår i sit arbejde, fra ide og skitse til færdigt maleri, vil løbende gennemgås med udgangspunkt i den studerendes nuværende ståsted i processen.

I overensstemmelse med Københavns Kunstskoles insisteren på at skabe en god og fortrolig stemning på skolens værksteder vil der på malerkurset også ligges vægt på muligheden for at fordybe sig i et koncentreret og trygt miljø. Et trygt forhold til værkstedet er et essentielt forsæt for at udvikle sit arbejde med maleriet under konstruktiv kritik.

På kunstskolens malerkursus bliver du introduceret til en del forskellige samtidskunstnere

De studerende vil blive introduceret til adskillige markante internationale og nationale malere med henblik på at højne både sprog og viden omkring maleriets historie og samtid. Disse introduktioner vil understøtte vigtigheden af at se og studere andre malere, når man selv maler, samt være til inspiration for de studerendes eget arbejde. 


Københavns Kunstskoles Malerkursus henvender sig til både nybegyndere, let øvede og mere erfarne studerende, der ønsker at bevæger sig dybere ind i maleriets verden, da undervisningen netop tager udgangspunkt i den enkelte studerendes arbejde.

Praktisk

Der er malerkursus torsdag kl. 17.00 - 20.00 og lørdag kl. 10.00 - 13.00. Fra januar vil der også være malerhold mandag aften kl. 17.00 - 20.00.

​Du medbringer egne materialer til dette kursus, pensler, farver, lærred mv. Vi stiller borde og staffelier til rådighed.

tilmelding:

Tilmeld dig via vores tilmeldingsblanket herunder.

Er der ikke flere ledige pladser tilmeldes du en venteliste. Dette vil du blive informeret om. Du vil straks blive få mail, såfremt der bliver plads.

Undervisere: 

Mia Nelle Drøschler, Billedkunstner uddannet ved Goldsmiths, University of London.


​MALERKURSUS 8 TORSDAGE 17.00 - 20.00

PRIS: 2.550,-

  • M3: 5. januar - 2. marts (lukket uge 7)

  • M4: 9. marts - 4. maj (lukket uge 15)

  • M5: 3. august - 21. september 

  • M6: 28. september - 23. november (Lukket uge 42)

UNDERVISER: mia-Nelle Drøschler

​MALERKURSUS 8 lørdage 13.00 - 16.00

PRIS: 2.550,-

  • ML-2:  14. januar - 11. marts 2017
  • ML-3:  18. marts - 13. maj 2017
  • ML-4:  20. maj - 8. juli 2017
  • ML: 5:  5. august - 23. september 2017

UNDERVISER: mia-nelle drøschler

Lukket uge 7 og 15

Tilmeldingsblanket til malerkursus​

 
 
 
 
 
 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

​               

Københavns Kunstskole  /  Nørre Søgade 43, 1370 København K  /  Tlf.: 3583 6082  /  ​E-mail: koebenhavnskunstskole@gmail.com  /  CVR: 16121347​